Daglig motion er vigtig

Indlæser... 6 view(s)
Daglig motion er vigtig
Daglig motion er vigtig for din hvalps opbygning af muskler, sener, ledbånd – ja, hele dens fysik. Du skal tænke dig godt om, når du vælger at anskaffe hund. Husk på, at motionen skal passe til hunden. Ud over den daglige motion og aktivering i hjem og/eller have, har hunde meget forskellige behov. Nogle kan nøjes med 3 små daglige lufteture og aktivering, evt. indendørs aktivering, mens andre bør have over 80 minutter daglig motion og aktivering. Som ejer er det naturligvis op til dig selv at vurdere, om din hund trives med den motion og aktivering, du tilbyder den. Vær opmærksom på, at hvalpe af store racer skal motioneres skånsomt, mens de vokser. Husk også på, at en hund kun svært kan motioneres træt, hvorimod den hurtigt bliver træt, hvis den får lov til at bruge sin næse, øjne, ører og hjerne. Sørg altid for at have legetøj og godbidder på dig til at træne, aktivere og belønne din hund. Som ansvarsfuld hundeejer skal du naturligvis også huske altid at have hundeposer på dig, når du er ude at gå med din hund. Til at begynde med får din hvalp rørt sig tilstrækkeligt gennem dens naturlige nysgerrighed og legetrang. Motion i forbindelse med cykling er en meget hård og ensidig belastning, som først bør finde sted, når din hvalp er udvokset. Hvis din voksne hund ikke kan følge med, når du er ude at cykle eller løbe, skal du stoppe op med det samme for at undgå at hunden bliver overanstrengt eller endnu værre evt. får muskel- eller fiberskader. Også springøvelser skal gemmes til din hund er blevet voksen. Har du en ældre hund, oplever du ofte, at den kan blive lidt stivbenet og gigtplaget. I sådanne tilfælde er det derfor en god idé at erstatte de lange motionsture med korte, men hyppige ture.
Powered by Amasty Magento 2 Blog Extension
Alle rettigheder forbeholdes | 2023 | Chrisco A/S, Sandvadsvej 3, DK-4600 Køge, CVR.nr.: 64 02 73 28