Min hund har fået dårlig mave!

Min hund har fået dårlig mave!
Indlæser... 129 view(s)
Min hund har fået dårlig mave!
Du har sikkert prøvet det, din hund har fundet og spist et eller andet på jeres gåtur, og nogle timer efter begynder den at være urolig, og den ”piver” måske også. Og på dens afføring ses det tydeligt, at den har fået dårlig mave!! I sådanne tilfælde er noget af det bedste, du kan gøre, at lade din hund faste og derefter give den skånekost. Skånekosten skal gives indtil det, som forårsagede den dårlige mave, er ude af systemet. Mens din hund faster, skal du holde den i snor, når I er ude at gå. På den måde kan du være sikker på, at din hund ikke finder på at spise græs, drikker af vandpytter eller andre ting, der kan forværre den dårlige mave. Hvor lang tid din hund skal faste afhænger af dens størrelse. Har du en stor hund, skal den faste i ca. 24 timer, små hunde, hvalpe og allerede svækkede hunde skal faste i kortere tid. Er du i tvivl, kan du spørge din dyrlæge, hvor længe din hund skal faste. Når din hund faster, skal du begrænse dens vandindtagelse. Fjern vandskålen og giv den i stedet lidt vand flere gange om dagen. Du kan også vælge at give din hund risvand eller kildevand i stedet for almindeligt postevand, når den har dårlig mave. Skånekost er let fordøjeligt for hunden, og det skal gives i små portioner. Du kan enten give den et foder, som er specielt fremstillet til at hjælpe ved dårlig mave, eller du kan lave det selv. Hvis du laver det selv, skal 1/3 bestå af kogt fisk, kogt kylling, kogt kalkun, kogt kød, torskerogn eller hytteost, mens 2/3 skal bestå af ris. Risene må meget gerne være en smule udkogte. Chrisco har Varmebehandlede foderris i vores sortiment. Det er et rigtig godt alternativ til almindelige ris. Køb dem her: https://www.chrisco.dk/chrisco-varmebehandlede-foderris-1-kg.html Når din hund har dårlig mave, skal du fodre den med skånekost flere gange om dagen i ca. 4-7 dage. Det er dog vigtigt, at du kun giver den små portioner ad gangen. Når dens mave igen er i orden, skal du de næste 2-3 dage blande skånekosten med det foder, din hund normalt får. På den måde vænner din hunds mave sig stille og roligt til foderet igen. Der findes også forskellige pastaer, du kan give din hund som supplement til skånekosten. Disse pastaer er også lavet til at hjælpe den dårlige mave. Spørg efter dem hos din dyrlæge.
Powered by Amasty Magento 2 Blog Extension
Alle rettigheder forbeholdes | 2023 | Chrisco A/S, Sandvadsvej 3, DK-4600 Køge, CVR.nr.: 64 02 73 28